Stryker har forpligtet sig til altid at sætte kvalitet i højsædet, og dette omfatter at gøre sikkerhedsforbedringer af vores produkter tilgængelige for vores kunder.
I 2017 blev en såkaldt Key Reinstallation Attack-sårbarhed (KRACK) opdaget, og den påvirkede alle wi-fi-produkter, der anvendte krypteringsstandarden WPA2. På grund af denne sårbarhed udgav en lang række virksomheder i mange industrier nogle sikkerhedsopdateringer for at dæmme op for risikoen for et hackerangreb på deres trådløse produkter. Sårbarheden er en risiko for mobiltelefoner, computere, biler med mere.
KRACK-sårbarheden vedrører således også iBed Wireless-aktiverede Secure II-, S3- og InTouch-senge, der er tilsluttet hospitalsnetværk via en trådløs internetforbindelse.
KRACK har dog ingen indflydelse på selve funktionaliteten af sengen. Så vidt vi ved, har denne begivenhed ikke haft nogen indvirkning på vores produkter, men vi overvåger aktivt situationen og samarbejder med andre organisationer. Sårbarheden er endnu ikke blevet udnyttet på nogen af Strykers produkter. Så vidt vi kan se, er der således ikke sket et sikkerhedsbrud, som har givet adgang til data eller andre oplysninger, og ingen skade er sket.
Stryker udviklede en sikkerhedsopdatering med det formål at lukke KRACK-sårbarheden i iBed Wireless-aktiverede S3- og InTouch-ICU-senge. Alle Strykers nye Medical Wireless-produkter vil indeholde denne sikkerhedsopdatering. S3-produkter afsendt efter den 7. november 2018 samt InTouch-produkter sendt efter den 9. juli 2018 indeholder sikkerhedsopdateringen. Vores nye trådløse aktiveringer indeholder software, der dæmmer op for KRACK-sårbarheden.
Hvis du har spørgsmål vedrørende jeres senge, skal du ringe til det amerikanske telefonnummer 1-800-STRYKER og taste 2 for Medical Technical Support.
PRD-COMM-2018 12 12-0003